Mikkel Kjærulff Leth: ny elev hos it-Craft A/S


Vores nye elev Mikkel Kjærulff Leth startede hos os d. 1. august 2017. Mikkel er 22 år gammel og er ved at uddanne sig som datateknikker med speciale i infrastruktur på Aarhus Tech.
Tidligere har Mikkel studeret et års matematik og et års fysik på universitetet.

”Hos IT-Craft forventer jeg et lærerigt uddannelsesforløb som elev, hvor man både udvikler nye evner indenfor Microsoft SQL og bliver udfordret på de evner, som man får tilegnet sig gennem certificeringer og praktisk erfaring” fortæller Mikkel.

Privat bruger Mikkel tiden som bartender på sit kollegie ellers nørder han med teknik, computer og spil (både computerspil og brætspil).